Boliger i Tyrkiet, Ejendomme
i Tyrkiet, Lejligheder i Tyrkiet:
Lejligheder i Tyrkiet og specielt
Alanya har gennem de seneste år
været utroligt populære
blandt danskere. At købe
en lejlighed i Tyrkiet har vist
sig som en god investering og
flere og flere har efterhånden
fået op for de gode investerings
muligheder i dette spændende
land.
Tyrkiet ligger på grænsen
mellem Europa og Asien, og den
største by, Istanbul, deler
sig over to kontinenter ved
det smukke Bosporusstræde.
Tyrkiets landområde dækker
over 800.000 kvadratkilometer,
med en kystlinje der strækker
sig over mere end 8000 kilometer,
med Middelhavet mod syd, Ægæerhavet
mod vest, Marmarahavet mod nordvest
og Sortehavet mod nord.
Den tyrkiske natur er meget varierende,
her findes alt; Pamukkale, "Bomuldsslottet"
med sine varme kilder, Göreme-dalens
eventyrlandskab, de smukke palmestrande,
sneklædte bjerge, dale,
marker, stepper, floder, søer,
dæmninger og 300 solskinsdage
om året.
Den tyrkiske historie begynder
længe før vort årtusinde
og har været hjemsted for
mange forskellige civilisationer.
Overalt vidner ruiner og monumenter
om disse mægtige kulturer
som var.
For eksempel findes to af verdens
syv vidundere i Tyrkiet; Artemistemplet
i Efesos og Halikarnassos Mausoleum
i Bodrum.
I Efesos finder man Jomfru Marias
Hus, hvor der den 15 august holdes
messe til minde om hendes optagelse
i himlen, og i Troja Den
trojanske Hest fra Homers fortælling"Iliaden".
Det siges også ifølge
legenden, at Noah's Ark efter
Syndfloden strandede på
Araratbjerget i østTyrkiet/"
title="tyrkiet">tyrkiet
og at Sankt Nicholas boede i byen
Demre.
Tyrkiet har moderne hoteller
samt første klasses restauranter,
og natklubberne er åbne
næsten hele natten. Det
pragtfulde køkken, venlige
mennesker, mangfoldige aktiviteter,
god service og et fornuftigt prisniveau
er med til at gøre ferien
perfekt.
Tyrkiet er ikke længere
væk end andre destinationer
beliggende ved Middelhavet –
kun tre timers flyvetur fra Danmark.
Her et par praktiske
oplysninger:
Befolkning 65 millioner
Landområde 814.578
kvadratkilometer
Præsident Ahmet Necdet
Sezer
Hovedstad Ankara
Andre byer Istanbul, Izmir,
Bursa, Konya, Adana, antalya
Religion Islam (99 %)
Sprog Tyrkisk
Befolknings vækst 15.0
(1000 indbyggere)
Gennemsnitlig levetid 69.1
(1999)
GAP/kapital 2.878 USD (1999)
GAP/industri Service 61.7
%, industri 23.2 %, landbrug 15.0
% (1999)
Tidsforskel +1time
Valuta Tyrkiske Lira
REJSER TIL TYRKIET
De større rejsebureauer
arrangerer pakketure à
1-2 uger til Tyrkiet, hovedsagligt
fra april til oktober.
Tyrkiet har 14 internationale
lufthavne, og der er dagligt adskillige
flyafgange fra Europa til
disse.
Turkish Airlines (THY) har ligeledes
direkte fly fra mange Europæiske
hovedstæder til Istanbul.
Med tog tager det ca. 3 dage
fra København til Istanbul.
Istanbul Express har daglige togafgange
fra München, Slovenien, Kroatien
og Bulgarien til Istanbul. Der
afgår også dagligt
tog fra Athen til Istanbul. De
fleste Europæiske hovedstæder,
såvel som Syrien, Georgien
og Iran har gode busforbindelser
til Tyrkiet, og i mange tilfælde
går det hurtigere med bus
end med tog.
Man kan køre til Tyrkiet
igennem Grækenland eller
Bulgarien. Turkish Maritime
Lines har færger der sejler
fra Venedig til Izmir samt fra
Brindisi til Cesme. Der sejler
ligeledes private færger
mellem de græske øer
og Tyrkiet i hele sommerperioden.
TOLDBESTEMMELSER
Følgende varer kan indføres
toldfrit i Tyrkiet:
1 video kamera og 5 bånd
1 tv, radio, båndoptager
og cd-afspiller
1 bærbar computer og 1
skrivemaskine
1 mobil telefon, kikkert
3 forskellige musik instrumenter
Sportsudstyr til eget forbrug
200 cigaretter og 5 liter vin
eller spiritus
VALUTA
Der er ingen begrænsning
for indførelse af udenlandsk
valuta, men til gengæld
må man hverken ind- eller
udføre tyrkisk valuta,
hvis denne overstiger 5.000 USD.
Udenfor turistområderne,
vil EURO'en måske ikke være
særlig kendt, så derfor
vil det være en god ide
at medbringe USD.
Valutakurser kan ses på: www.tcmb.gov.tr/kurlar/today.
ELEKTRICITET
Elektriciteten i Tyrkiet er 220
V ligesom i Danmark, og danske
stik passer generelt overalt,
så man ikke behøver
at medbringe en adapter.
MOBILTELEFONER
Mobiltelefoner fungerer fint
i Tyrkiet. Der kan dog opstå
afbrydelser. Det er temmelig dyrt
at ringe fra en dansk mobil telefon,
men SMS-beskeder derimod er ikke
så dyre og virker fint.
KLIMA OG BEKLÆDNING
Ved middelhavskysten er sommeren
lang og solskinsrig og vinteren kort
og mild. Fra ultimo april til
november kan man stort set gå
i sommertøj hele tiden.
Om vinteren skal man sørge
for at medbringe en regnfrakke
samt varmt tøj.
Hvis man rejser rundt i bjergene,
vil det være en god ide
at medbringe noget varmt tøj,
da det kan blive lidt køligt
om natten. I østTyrkiet/"
title="tyrkiet">tyrkiet
og ved Sortehavet er det nødvendigt
med varmt tøj i vinterperioden.
Det er ligeledes nødvendigt med
en regnfrakke ved Sortehavet i
sommerperioden.
Skoene tages af inden man træder
ind i en moské og kvinder
skal dække armene og have
et tørklæde på
hovedet.
I TYRKIET
DRIKKEVAND
Det anbefales, at man kun drikker
vand på flaske, men vandet
fra hanen kan godt bruges til
at børste tænder
i. I sommermånederne skal
man huske at drikke rigeligt med
væske – ca. fire liter
om dagen. De dage, hvor det er
meget varmt, bør man endda
drikke mere.
BADNING
Tyrkiske strande er både
rene og sikre at bade fra, og
mange af dem har modtaget ,Det
blå Flag af EU for renhed
og sikkerhed.
SHOPPING
Det er stort set billigt at shoppe
overalt i Tyrkiet. Man kan købe
tæpper eller kelims, kunsthåndværk,
smykker, tøj og krydderier
til gode priser. I Den Store Basar
i Istanbul er der mere end 4000
butikker, og her kan man stort
set købe alt. I Basaren
såvel som på markederne
skal man "prutte om prisen",
men i de almindelige forretninger
og stormagasiner er der faste
priser på alle varerne.
NATTELIVET
Nattelivet i store byer og på
turiststederne er fyldt med diskoteker
og musikbarer. Bodrum er berømt
for det livlige natteliv, der
fortsætter til langt ud
på morgenen. Det tyrkiske
natteliv udfolder sig til den
lyse morgen på de talrige
natklubber, hvor man kan nyde
tyrkisk mad og farverige variete-forestillinger.
Diskotekerne i de større
byer og i ferieområderne
er med på alt det sidste
nye. I Ankara,Istanbul og Izmir
opfører det statslige symfoniorkester
og den statslige opera og ballet
værker af tyrkiske og udenlandske
komponister og koreografer, ofte
anført af internationalt
kendte dirigenter. Foruden de
nationale teatres egne forestillinger
kan man ofte overvære gæstespil
af udenlandske teatergrupper.
SPILLEKASINOER
Tyrkiet er begyndt at legalisere
visse spil. På spillekasinoerne,
som fortrinsvis findes på
de mest eksklusive hoteller i
de større byer og på
mange feriesteder, kan de eventyrlystne
muntre sig. Husk blot at medbringe
passet.
TRADITIONER OG SKIKKE
Tyrkiet har en gammel kultur,
og dette kan ses ud fra dens skikke.
Tyrkerne er et meget høfligt
folkefærd. Ude på
landet hilser alle på hinanden.
Tyrkerne går ikke efter
titler. Mændene bliver kaldt
ved deres fornavn efterfulgt af
"Bey", og kvinderne
bliver også kaldt ved deres
fornavn efterfulgt af "Hanim".Hvis
man vil være meget høflig,
kan man sige "Beyfendi"
eller "Hanimefendi".
Tyrkerne er meget høflige
overfor ældre mennesker,
og de ældre mennesker bliver
respekteret, selv om de er fattige.
Unge mennesker respekterer ældre
mennesker, såvel som deres
egne forældre.
SPROG
De mest talte fremmedsprog er
engelsk og tysk. I nogle turistområder
kan man dog klare sig på
dansk. Den yngre generation af
by-folk taler engelsk, og nogle
af de ældre taler fransk.
Det tyrkiske sprog tilhører
den uralaltaiske sproggruppe.
De ældste skrifttegn fra
det tyrkiske sprog stammer fra
år 700, og kan ses den dag
i dag i Mongoliet. Det tyrkiske
sprog er nemt for danskerne, da
det stort set udtales som det
staves. På side 82 finder
De en lille ordbog.
ÅBNINGSTIDER
Statslige kontorer 8.30-12.30;13.30-17.30,
lukket lørdag og søndag
Banker 8.30-12.00;13.30-17.00,
lukket lørdag og søndag
Åbningstider kan afhænge
af turistområdet
Butikker 9.30-19.00 hver
dag i turistområderne
HELLIGDAGE
1 Januar Nytårs dag
23 April National børne-
og uafhængighedsdag
19 Maj Atatürk mindedag
og ungdoms- og sportsdag
30 August Sejrsdagen (uddrivelse
af invasionsstyrkerne i 1922)
29 Oktober Republikkens
dag (årsdagen for grundlæggelsen
af republikken Tyrkiet)
HISTORIE
DEN FORHISTORISKE PERIODE
100.000 – 2000 f.KR.
De første tegn på
beboelse i Anatolien stammer fra
den palaeolitiske periode (500.000
– 12.000 f.Kr.). De største
hule-beboelser blev fundet i Kemer
og Antalya områderne.
Den første kendte by i
verden, Catalhöyuk, som ligger
nordøst for Konya går
helt tilbage til 6500 f.Kr. Husene
blev bygget af mudder, med indgang
på taget. Husene blev ligeledes
pyntet med vægmalerier,
og det var her man fandt
det første landskabsmaleri.
I starten af bronzealderen var
der flere byer i Anatolien. Alacahöyuk
og Hattusas var de største
religions- og administrative centre
for Hattis folket i Centralanatolien.
Troja var den største by
i den ægæiske region.
Omkring år 2300 f.Kr. brændte
Troja ned, og Anatolien gennemgik
store forandringer.
DEN HITTITISKE PERIODE
2000 – 1250 f.KR.
Hittitterne kom til Anatolien
i år 2000 f.Kr. fra Caucasus
og slog sig ned i Kussara og Hattusas.
De regerede næsten hele
Tyrkiet. De førte krige,
og havde en meget høj
kultur.
Under hittitternes styre blev
Troja den vigtigste by i hele
vest Anatolien. I år 1200
blev Troja på ny tilintetgjort,
og den hittitiske stat blev splittet
til flere små stater.
DE SMÅ STATER I
ANATOLIEN 1250 – 494 F.KR.
I år 1200 blev grækerne
mere magtfulde i det vestlige
Anatolien. Ionien blev grundlagt
omkring Smyrna (Izmir). Jonerne
levede også i Miletos, Efes
og Priene i år 1000. Dengang
levede der mange berømte
poeter og filosofer fra den vestlige
verden i Ionien.
Caria blev grundlagt syd for
Ionien tæt ved det, vi i
dag kender som Bodrum, Fethiye
og Marmaris. Den mest kendte Carianske
konge var Kong Mausolus, som byggede
et enormt monument i Halikarnassos
(Bodrum). Lycia lå øst
for Caria og Pamphylia omkring
Antalya.
Omkring år 1200 opstod
Uratu kongeriget omkring Lake
Van. De urartæiske kolonier
dækkede store områder
i det østlige Anatolien.
Det urartæiske kongerige
blev tilintetgjort af Mederne
i år 500 f.Kr.
Frygierne kom til landet i år
1200 og grundlagde et kongerige.
Hovedstaden var Gordion, og Midas
var den mest berømte konge.
Da frygierne udvandrede i år
700 f.Kr., kom lydierne, som gjorde
Sart til deres hovedstad. Den
mest berømte lydiske konge,
kong Krøsus, erobrede næsten
alle områder i Ionien.
PERSERNE 494 –
334 f.KR.
Perserne var de første
erobrere, som styrede hele det
område, som vi i dag kender
som Tyrkiet. Utallige krige med
grækerne hindrede velfærden
for perserne. Kulturen blev holdt
inden for paladserne, så
den persiske indflydelse forblev
meget lille i regionen.
DEN HELLENISTISKE PERIODE
334 – 133 f.KR.
Den makedonske kong Alexander
den Store erobrede Grækenland,
Anatolien og i år 331 f.Kr.
erobrede han hele Persien. Grækerne
regerede over områderne
fra det vestlige Grækenland
til grænsen af det område,
vi i dag kender som Pakistan.
Gennem hele den hellenistiske
periode blev der bygget mange
byer, og disse havde deres egne
love, eget selvstyre og forsvar,
og de levede af landbruget.
DET ROMERSKE STYRE 133
F.KR. – 395 e.KR.
Romerne erobrede alle staterne
i Anatolien omkring år 133
– 129 f.Kr. Det romanske
rige bragte "Pax Romana"
med sig, som stod for fred. Den
romerske kejser Konstantin gjorde
Konstantinopel til hovedstad i
år 330 e.Kr. samtidig med
at han gjorde kristendommen til
en officiel religion. Gradvis
gled de vestlige og de østlige
dele af riget længere og
længere fra hinanden, og
i 395 blev riget opdelt i to.
BYZANTINSK PERIODE 395
– 1453
I midten af år 500 regerede
byzantinerne hele Middelhavet
lige fra Palestina til Den iberiske
halvø. Men grænserne
blev hele tiden ændret.
I det østlige Persien var
arabere og tyrkere en trussel,
og i den vestlige ende var det
bulgarerne og slavikkerne. I år
1071 erobrede de tyrkiske seldshukker
Byzans.
På grund af af korsfarerne
blev forholdet mellem de kristne
fra øst og vest værre,
og i år 1201 erobrede den
vestlige hær Konstantinopel.
Byen var underkastet det latinske
styre indtil år 1261, da
kejser Michael I erobrede den
tilbage til Byzans. Men Byzans
kollapsede totalt, da tyrkeren
Sultan Mehmet erobrede Konstantinopel
i 1453.
SELDSHUK STATEN 1038
– 1318
Islam, som opstod på Den
arabiske halvø i år
600, blev i år 1071, da
seldshukkerne sejrede over de
bysantinske tropper i Manzikent
udbredt i hele Mellemøsten.
Efter sejren blev flere tyrkiske
stater grundlagt i Anatolien.
Seldshukkerne efterlod sig udover
det tyrkiske sprog og den islamske
religion også en høj
arkitektur standard.
DET OSMANNISKE RIGE 1299
– 1923
Imens de kristne i vest og øst
kæmpede mod hinanden, blev
en lille osmannisk stat dannet
omkring Nikea (Iznik) og spredtes
gradvist til hele Anatolien. Da
tyrkerne erobrede Konstantinopel
i 1453 blev den hele rigets
hovedstad, og skiftede navn til
Istanbul.
I sin storhedstid dækkede
Det osmanniske Rige områder
fra Golfen i øst til Algeriet
i vest samt fra Wien i nord til
Ægypten i syd. I år
1400 og år 1500 var riget
herredømme over hele Middelhavet.
Det osmanniske Rige stod for retfærdighed
og tolerance i mange århundreder
og kunst og videnskab blomstrede.
Igennem tiderne var riget ved
at forfalde, og kejserne var ikke
kompetente. I år 1870 blev
der udarbejdet en grundlov, og
landet fik en regering. Da bedringen
endelig kom, var det for sent,
og magten blev overtaget af englænderne,
franskmændene og tyskerne.
Tyrkiet var forbundsfælle
med Tyskland under Første
Verdenskrig og tabte krigen. De
allierede besatte Istanbul og
planlagde dengang opdelingen af
landet. Grækenland besatte
det vestlige Anatolien med Englands
godkendelse.
I Sevres-traktaten i 1920 blev
landet opdelt mellem England,
Italien, Frankrig, Grækenland
og Armenien. Istanbul tilhørte
nu englænderne, og Tyrkiet
regerede kun over Central Anatolien
og kysten ved Sortehavet.
General Mustafa Kemal drog af
sted til Samsun for at samle lokale
repræsentanter fra hele
landet og danne en regering. Han
samlede også en hær
fra de tyrkiske styrker og bønder,
og fik smidt grækerne ud.
I Lausanne-traktaten i 1923 fik
Tyrkiet de grænser, som
er i dag.
DEN TYRKISKE REPUBLIK
Tyrkiet blev erklæret for
republik d. 29 Oktober 1923, og
Mustafa Kemal, kendt som Atatürk, blev
den første Præsident.
Atatürk døde i 1938,
og Ismet Inönü fulgte
som hans afløser.
TYRKIET I DAG
Tyrkiet er en parlamentarisk
republik som ledes af præsidenten
og premierministeren. Partierne
varierer lige fra nationalister
og konservative til socialister.
Landet har fulgt trop med Europa.
Det har været medlem af
det Europæiske Råd
siden 1949, medlem af NATO siden
1952 og associeret medlem
af EU siden 1963. I 1996 underskrev
Tyrkiet en overenskomst med EU
og prøvede derved at blive
optaget som fuldt medlem. I Maj
2000 blev Ahmet Necdet Sezer valgt
til ny Præsident.
RELIGIONER
Tyrkiethar været påvirket
af mange forskellige religioner,
alt lige fra hatitterne og hittitterne
til det moderne Islam. Mange af
antikkens guder stammer fra
Mellemøsten.
Kristendommen udbredtes på
et tidligt tidspunkt i Anatolien
med St. Paul. St. Paul grundlagde
syv kristne kirker i Central-
og Vest Anatolien: Ephesus
(Efes), Smyrna (Izmir), Pergamon
(Bergama), Thyatira (Akhisar),
Sardis (Sart), Philadelphia (Alasehir)
og Laodicea.
Islam kom til Anatolien
i år 1071, da de tyrkiske
seldshukker besejrede de kristne
byzantinske tropper. Den armenske
historiker Mateos mener, at visse
seldshuk sultaner behandlede de
kristne så godt, at de konverterede
til Islam. Moskéer, kirker
og synagoger har altid stået
hinanden nær i Tyrkiet.
I 1492 flygtede tusindvis af jøder
fra Spanien til Tyrkiet. Under
Anden Verdenskrig tog Tyrkiet
imod jøderne fra Tyskland.
Tyrkiet har religionsfrihed.
99 % af befolkningen er muslimer.
Den islamiske kultur kan både
ses og høres over hele
landet. I modsætning til
andre islamiske lande, er Tyrkiet
et verdsligt land. Kirken blevet
adskilt fra stat og skole. Universiteter
og regerings-organisationer bliver
ikke indviet med religiøse
ceremonier.
Bekendelsen i den Islamiske tro
lyder: "Der findes ingen
anden gud end gud, og Mohammed
er hans profet". Muslimer
beder fem gange om dagen og prøver
en gang i livet at tage til mekka.
Muezzinerne kalder til bøn
fra minatererne, og dette sker
oftest ved hjælp af højtaler.
RELIGIØSE FESTIVALER
Den religiøse Ramadan
varer 30 dage, og den følger
den islamiske kalender. I fastemåneden
må muslimer ikke spise mellem
solopgang og solnedgang. Børn,
gravide og rejsende behøver
dog ikke at faste.
Tre dage efter Ramadan er det
Seker Bayrami, og der får
børnene små gaver,
slik og penge.
To måneder og 10 dage efter
Ramadan er det Kurban Bayrami,
dvs. at folk der har råd
til det, ofrer en ko eller et
får. En tredjedel af kødet
beholder man hjemme, en tredjedel
gives til venner og den sidste
tredjedel gives til fattige mennesker.
ØKONOMI
En trediedel af befolkningen
lever af landbrug. Tyrkiet er
selvforsynende med landbrugsprodukter
og er også den sjettestørste
producent af bomuld. Landbrugets
andel i BNP var i 1999 oppe på
15 %.
Markerne er familieejede og man
dyrker bomuld, hvede, byg, tobak,
frugt, nødder og solsikkefrø.
I det anatolske højland
holder man får og kvæg.
Når GAP-projektet engang
bliver færdigt, vil Tyrkiet
få yderligere 1,7 millioner
hektar til landbrug.
Den industrielle del i BNP var
i 1999 på 23.2 %. Tyrkiet
er en af de største tekstil-producenter
i verden, og 70 % af produktionen
går til eksport. Af andre
vigtige industrier kan nævnes
læder- og fødevarer,
den kemiske industri samt bilundustri,
elektronik og minedrift.
Størstedelen af befolkningen
i byerne arbejder inden for service
sektoren. I 1999 var andelen i
BNP 61.7 %.
Handel (inkl. turismen) er den
størst voksende sektor
i Tyrkiet, og Tyrkiet har samtidig
en stor fortjeneste på den
udenlandske valuta. Ægæerhavet
og Middelhavet er de to største
turistområder. Hvert år
besøger 2.5 millioner turister
Antalya, og sidste år besøgte
10 millioner turister Tyrkiet.
Foruden stranden og bylivet,
har Tyrkiet udviklet nye projekter
såsom rafting, vandring,
skifestivaler og fuglekiggeri.
Der arrangeres fantastiske ture
via Konya og Silk Road fra
Izmir til Kayseri.
UDDANNELSE
Uddannelsessystemet blev ændret
i 1997. Undervisningen er delt
i to forskellige typer skoler:
folkeskole og privatskole. Folkeskoleuddannelsen
er gratis, medens bedrestillede
familier betaler for undervisningen
i privatskoler.
Børn mellem 3-5 år
kan starte i børnehaveklasse.
Dette er frivilligt og forældrebetalt.
Den første del af uddannelsen
(den som vi herhjemme kalder folkeskolen)
ydes til børn mellem 6-14
år. Denne uddannelse er
obligatorisk og gratis på
de offentlige skoler. Uddannelsen
på de private skoler betales.
I folkeskolen går børnene
i uniformer.
Børn som har gennemgået
den 8-årige undervisning
i folkeskolen kan søge
optagelse i gymnasiet, som
tager tre år. 1.5 millioner
studerende ansøger årligt
om at komme på universitetet,
men kun 250.000 består prøverne.
SYGESIKRING
20 % af den tyrkiske befolkning
er meget velhavende og de resterende
80 % er enten middelklasse eller
fattige. Forskellen i indkomst
mellem by og land er stor.
Den tyrkiske grundlov tilsigter,
at enhver borger har ret til en
sygesikring. I slutningen af 1997
hørte 85 % af befolkningen
under en af de tre eksisterendesygesikringsordninger.
Udover disse findes også
privatforsikring.
En omstrukturering af sundhedssystemet
stiler imod at skabe et nyt social-
og sygesikringssystem, således
at alle borgere er dækket
og kan modtage forebyggende
behandling.
Borgere uden egentlig indkomsthar
det såkaldte "Green
Card", og modtager en mindre
social ydelse samt fri hospitalsbehandling
indenfor det offentlige.
KVINDERNES STATUS
I forhistorisk tid opfattede
man kvinderne i Anatolien som
symbol på frugtbarhed, og
senere blev de anatolske kvinder
betragtet som en gudinder og beskyttere
af fødsel, liv og død.
I Bronzetiden var kvinden stadig
et symbol på frugtbarhed.
Hittittertidens konger og dronninger
var ligestillede. Gennem den hellenistiske
periode var kvinderne grundlæggende frie.
Under romerne havde kvinderne
ret til at arbejde, selv om de
ikke havde nogen form for politiske
rettigheder.
Under det byzantinske styre havde
mænd og kvinder ikke de
samme rettigheder, men kvinderne
blev dog respekteret i hjemmet.
Under det osmanniske styre havde
mænd og kvinder heller ikke
de sammen rettigheder. Først
efter at den Tyrkiske Republik
blev oprettet, blev kvinderne
ligestillet med mændene
ifølge loven. De tyrkiske
kvinder fik retten til af stemme
i 1932 til de lokale valg, og
i 1935 fik de endda retten til
at stemme ved parlamentsvalget.
Tyrkiet havde deres første
kvindelige Premierminister i 1993.
Ifølge nye love, som blev
vedtaget i regeringen d.
22. November 2001, fik kvinderne
nu endnu større rettigheder.
Tyrkiet har deltaget i flere
internationale konferencer vedrørende
kvinders rettigheder, og har også
underskrevet internationale aftaler
vedrørende kvinders rettigheder.
Men uanset hvad, så har
traditioner en stor indflydelse
på ligestillingen mellem
mænd og kvinder i Tyrkiet.
GEOGRAFI
Tyrkiet ligger på to kontinenter,
som deles mellem Europa og Asien.
Den asiatiske side hedder Anatolien,
og den Europæiske side hedder
Øst-Thrakien. Bosporusstrædet,
Marmaris-havet og Dardanellerne
opdeler Anatolien og det østlige
Thrakien. Nabolandene er Bulgarien
og Grækenland mod vest,
Irak og Syrien mod syd og Azerbadjan,
Georgien og Iran mod øst.
Tyrkiets areal dækker 814.578
kvadratkilometer, og 97 % af landet
ligger på den asiatiske
side.
Tyrkiet er omkranset af fire
have: Sortehavet mod nord, Marmara-havet
mod nordvest, Ægæerhavet
mod vest og Middelhavet mod syd.
Landet har en kystlinie på
8333 km.
Landet er yderst bjergrigt: Pontic
bjergene langs Sortehavet, og
Taurus-bjergene langs Middelhavet
mod syd. Imellem disse to ligger
det centrale Anatolske højland.
Mount Ararat ligger mod øst
og befinder sig 5137 m. over havoverfladen.
De mest kendte floder Eufrat
og Tigris starter fra Central
Anatolien og løber hele
vejen til den Persiske Golf. Den
længste flod Kizilirmak
(1355 km) starter ved Central
Anatolien og den udmunder i Sortehavet.
Tyrkiet har ca. 200 søer,
som dækker 9200 kvadratkilometer.
De største søer
Van Gölü og Tuz Gölü
har meget salt vand.
KLIMA
Sommersæsonen er varm og
tør og vintersæsonen
er mild ved Middelhavet, Ægæerhavet
og ved Marmara regionen. Der er
mest nedbør i november
- februar. Ved midsommertid kan
temperaturen komme op på
30 C, men brisen fra havet giver
en behagelig temperatur. Kysten
er perfekt for de turister, der
elsker sol og varmt vand. Det
meste frugt, grøntsager,
bomuld, korn og tobak vokser ved
kysten. Bananerne vokser kun ved
Middelhavskysten.
Ved Sortehavet er klimaet køligere
og mere regnfuldt. Her dyrkes
majs, ris, byg, kartofler, sukkerroer,
løg og hamp. Det milde
klima og regnen er også
godt for dyrkning af te og hasselnødder.
I højlandet er sommeren
varm og vinteren kold, og det
sner en del. Der kan også
ligge sne i bjergene om sommeren.
Her er landbruget og kvæget
af stor vigtighed. Der dyrkes hvede,
bønner, kartofler, sukkerroer
samt druer i visse egne.
Det østlige Anatolien
ligger 2000 m. over havoverfladen.
Sommeren er kølig og vinteren
er meget kold og fyldt med sne.
Her lever man af landbrug og kvæg
på trods af, at kun en tiendedel
af jorden er frugtbar. Der dyrkes
hvede og byg, bomuld, tobak og
sukkerroer. I de landsbyer som
ligger i læ, kan man dyrke
frugt, og abrikoserne fra Malatya
er meget berømte.
Klimaet i den sydøstlige
del af Tyrkiet bliver påvirket
af klimaet fra Central Anatolien
og klimaet fra Middelhavet. Den
lange sommer er varm og vinteren
er kort og regnfuld. Her dyrkes
der korn og grøntsager.
South Eastern Anatolia Project
(GAP) har gjort klimaet mere favorabelt
for landbruget. De tørre
tider er blevet kortere, og de
regnfulde dage har taget til.
BEFOLKNING
Tyrkiet har ca. 65 millioner
indbyggere, hvoraf en stor del
ca. 30 %, er under 15
år. 40 % af befolkningen
bor på landet, men stadig
flere folk flytter til byerne.
Befolkningstætheden er
højest i turist, handels-
og industri områderne ved
Ægæerhavet, Marmara
og ved Middelhavet, og den er
lavest i de landlige områder
i den sydøstlige del af
Tyrkiet.
I Istanbul-området er der
over 10 millioner indbyggere,
i Ankara omkring 3,7 millioner,
i Izmir 3,1 millioner og i Antalya
1,5 millioner.
AKTIVITETER
I Istanbuls omgivelser kan man
enten sejle til Sortehavet eller
til Marmarahavet. Der er også
golfbaner i nærheden af
Istanbul, bla. Klassis Golf
& Country Club i Silivri,
65 km fra Istanbul og Kemer Golf
& Country Club i Belgrad Forest
som ligger 19 km fra centrum.
NATTELIVET
Der findes alt for enhver smag:
opera, ballet, teater, koncerter
og udstillinger. Man kan hente
programmer på Atatürk
kultur center på Ytaksum
Square. Hvis man er mere interesseret
i lettere underholdning, er der
mavedans, kabaret'er, jazz og
rock koncerter, musikbarer, diskoteker
og natklubber. |